Om SFO

Aktiviteter

Ud over de fysiske aktiviteter som at lege ude, spille bold, køre på mooncar/løbehjul og tumle i gymnastiksalen, har vi også mange indendørsaktiviteter, f.eks. støbe lys, lave sæbe, bage, arbejde med ler/gips, male, knytte og snitte i træ. Det hænder, at vi ind imellem efterlyser materialer fra forældrene.

Daglig leder
Dorte Brøndal Fjederiksen
Tlf: 2628 7743

Ferier

SFO’en er lukket i uge 27, 28 og 29. I alle andre ferieuger er der mulighed for feriepasning. Hvis der er særlige arrangementer på skolen, der gør, at eleverne møder senere eller får tidligere fri, er SFO’en selvfølgelig åben.

Frugtordning

Vi har en frugtordning, så alle børn hver dag kan få et stk. frugt. Ved skoleårets begyndelse betales der 250,- kr. pr. barn for hele året.

Legeaftaler

Vi hjælper børnene med at lave legeaftaler og opfordrer til, at legeaftaler aftales dagen inden eller om morgenen. Ring venligst på 2628 7743, hvis der er legeaftaler eller ændring ved afhentning af børnene.

Mad og eftermiddagsservering

Mandag til torsdag: kl. 14.45-15.15
Fredag: kl. 14.00-14.45

Vi beder om, at man ikke afhenter børn inden for dette tidsrum, medmindre det er meget nødvendigt. I dette tidsrum læser, snakker, hygger og spiser vi, samt lægger planer for aktiviteter og udflugter.

Mandag sørger vi for servering til alle børn.
Tirsdag, onsdag og torsdag medbringer børnene selv deres servering.
Fredag medbringer børnene på skift hjemmebagte boller eller brød til alle 36 SFO-børn. Bagelisten udleveres i begyndelsen af skoleåret.

Tidlig SFO-start

Vi tilbyder SFO fra 1. maj til børn, der skal begynde i vores 0. klasse.

Tilmelding

Tilmelding af eksisterende elever skal ske i slutningen af skoleåret. For nye elever i forbindelse med indskrivningen. Vi sender Giroindbetalingskort ud i juli/august. Elever i 0. – 3. klasse skal være tilmeldt SFO, hvis de vil blive på skolen efter skoletid. Vi har 3 måneders opsigelse på SFO’en.

Priser

SFO for 0.- 3. klasse:
Fuldtid inkl. sommer-SFO i uge 26, 3 og 31: 1449 kr./md. i 11 mdr.
Deltid (op til 10 timer om ugen): 1190 kr./md. i 11 mdr.
Søskenderabat: 2. barn koster 747 kr./md. i 11 mdr.

Tøj

Vi opfordrer alle forældre til at sørge for ,at børnene har gummestøvler og regntøj i SFO´en hver dag. Børnene får anvist en plads, hvor tøj og støvler kan stå. Det er også en god idé at have noget ekstra tøj, såsom bukser, bluse, strømper etc. som kan hænge i kælderen i en pose med navn på.

Udflugter

Vi tager ind imellem på udflugt i nærområdet og giver selvfølgelig forældrene besked i god tid. På vores udflugter får vi en masse naturoplevelser, hvor vi bl.a. tænder bål for at riste pølser og brød.

Åbningstider

Mandag til fredag: 07.30 - 08.00
Mandag til torsdag: 12.00 - 17.00
Fredag: 12.00-15.00